Skal man holde fødselsdag for en 1 årig?
Familieliv

7 RÅD TIL BABYS FEST

Hvordan planlægger man lige en god børnefødselsdag uden at gå for meget på kompromis eller ud af sit gode skind. Kan man virkelig hænge sammen når man planlægger en fest mens man har en baby og har man overhovedet brug for at holde en 1 års fødselsdag?

Foto: Hasan Albari via Pexels

Hvem er festen egentlig for?

Den aller første fødselsdag vil nok betyde mest for forældrene. Måske også lidt for bedsteforældrene. Men et lille barn på 1 år forstår ikke så meget af en fødselsdags fest. Det er dog dejligt at blive fejret, men en etårs fødselsdag også sagtens være en lille bitte fest.

Der er ingen grund til punge ud og svede for mange gæster, når det nu engang handler om at fejre den lille familie. Men måske fortjener I en fest for at klare sig igennem de mange første måneder med natte-flasker, gylp, gråd, overgang til fast føde og barnets første sygdom.

I min optik så fortjener forældrene til en 1 årig i den grad, en fejring! Om det er en stille og rolig aften med baby, pizza og vin efter den lille er lagt, eller med lidt større armbevægelser er op til forældrene. Jeg må indrømme at min søns 1års dag var noget jeg tænkte over længe. Det var nok en forberedelse for os alle, til de fester som vil komme.

Dette indlæg indeholder Affiliate links

Her er 7 punkter som er gode at overveje når man planlægger en fest (lille eller stor):
  1. Prøv at udlicitere det du ikke er god til
  2. Bestil varerne lige til døren
  3. Planlæg alt hvad der kan gøres i forvejen
  4. Spar på kræfterne
  5. Indtænk sovetid (Og festens varighed skal også passe barnets temperament)
  6. Stå ved dine overbevisninger
  7. Tænk på sikkerheden

Det handler om at gøre det så let så muligt

At holde en fest for din baby behøver og bør ikke være besværligt eller hårdt. Ved at bruge dine gæsters evner kan du spare på dine egnen tid. Du kan så bede om en tjeneste i stedet for en “gave”. Du kan endda lave et komplet sammenskudsgilde. Det kræver dog stadig solid planlægning. Hvis du er mere til at styre det hele selv bør du overveje at få dine varer leveret. Det er så rart at slippe for at transportere sodavand, lagkagebunde og frugter hjem. Jeg har tidligere brugt COOP og Vigo; REMA 1000 app. Hvis du bruger REMA 1000 appen kan du få varene langt billigere – bare husk at være ude med bestillingen et par dage før da du er afhængig af at der er en der accepterer din ordre.

Forberedelsen

I det hele taget bør du gennemtænke alt på forhånd- det sparer dig for en masse overraskelser og stress. Og så gør det dig i stand til at vide hvornår du kan slappe af. Jeg vil ikke stresse under planlægningen, det skal være let og hyggeligt. Jeg vil ikke stå bagefter og tænke: puuh, vi gjorde det! – selvom det stadig er besværet værd. Og helt ærligt så kan jeg altså gøre det billigere pr. kuvert med en fest jeg selv har planlagt og afholdt. Jeg har dog lært at få mest ud af mindst. Og jeg sætter klare grænser. Jeg har store visioner men de skal kunne udføres uden problemer og tidsnød, hvis ikke de kan det må jeg gentænke og justere.

Sovetid og sikkerhed

Der er dog et punkt som ikke må rykkes for meget ved. Dit barn søvn. En fest bliver ikke god for nogen hvis fødselsdagsbarnet er træt og tvær. Det kan så betyde at der er gæster som måske ikke kan nå at komme og måske bliver det en kort fest men det er bare essentielt at I ikke skal håndtere vredesudbrud. Derfor er mit råd at planlægge festen efter søvnbehov og vaner.

Du ved hvad der er bedst for dig og dit barn, hvad der morer dit barn og derfor bør du gå efter det. Hvis ikke vil du måske ærge dig bagefter. Lad ikke venner og familie presse dig til noget der ikke passer Jer. Derudover bør du indtænke sikkerhed. For mit vedkommende betød det ingen nødder til min søns fest og det måtte jeg kæmpe hårdt for. Ligemeget vant jeg den diskussion, og folk kan altså godt klare et par fester uden nødder. – Eller hvad der er nu farligt for dit barn; balloner, vindruer o.s.v.

To små ting der har en stor effekt

Selvom en fødselsdags fest bare er for mor, far og baby er der noget der har en god effekt og imponerer din lille familie. Det er kage og pynt og skal i ikke rigtig holde noget, kan i gøre dagen til noget ganske særligt, med bare de 2 ting.

Kagen

En kage kan næsten gøre en fest alene, mange af os har Facebook venner der kan bikse nogle ret imponerende kager sammen. Den kan også bestilles hos en bager, der er steder som lader dig skanne et billed som kan blive en del af kagen. Spiselig og det hele. En fødselsdagskage kan også være en simpel jordbærkage fra Føtex der bliver sat et flag eller lys i. Det fede er at du bestemmer.. Lidt endnu.

Da jeg ikke er god i det søde køkken fik jeg min mor til at lave kagerne til min søn 1 års fødselsdagsfest. Jeg bad om et væld af bær og skyr creme så kagen ikke virkede så tung i sommer-varmen. Da det var en 1 års fødselsdag var der ikke krav til udformning af kagen. Kagen skulle bare være rustik og simpel at se på. Men et par enkelte stjernekastere har en vild effekt på de mindste, man skal bare være sikker på at man kan holde sin lillemus væk Min søn fik sin egen simple kage, en såkaldt smashcake. Mest for at gæsterne kunne nyde synet af ham gå ombord i sin første fødselsdagskage. Husk at forevige øjeblikket med et billed! Hvis du selv er en ferm bager så giv den gas. Eventuelt med cupcakes og poptarts, til en stor fest kan du gå efter det der kan forberedes dagen før.

1: Liv for cake via Countryliving , 2: Vikalinka via Countryliving , 3: sønnens “smashcake” 4: min søn med hans kage, 5: vores lagkage lavet af min søns mormor, 6: la peche fraiche via Countryliving
Pynt og underholdning

Der skal ikke meget til for at gøre et indtryk og hold det gerne simpelt da der jo skal ryddes op igen. Det er jo samværet og vores små stjerner der skal være midtpunkt. Jeg bestiller hos ctiparty.dk de har et kæmpe udvalg, hurtig levering og super pæne priser (p.t. har de også sommer udsalg).

Konfetti ballonen er en del af ctiparty's udvalg
Konfetti ballonen er en del af ctiparty’s store udvalg (Den lille størreste koster 39 for 18 stk)

Til sønnens sidste fest ønskede jeg at det skulle foregå i vores hyggelige gård med masser af picnic tæpper og sjove lege. Bedsteforældre på hug i græsset var dog ikke den bedste løsning så det blev til grill og havemøbler. Når vores søn fylder 2 i år bliver det uden grill da han er blevet sværere at holde væk fra “spændende” ting. Til gengæld er picnic temaet tilbage da der vil være flere børn. Det bliver nok noget med at slå vores tipi fra littleroom.dk op, hænge sønnens yndlingskager (doughnut’s) op i et træ og stable nogle dekorerede dåser op så børnene kan prøve at vælte dem som man kan det på Bakken.

Bestik 34 kr, fodbold-dug (i plast 120*180) 42 kr og fodbold-folie ballonen til 18 kr, alt hos ctiparty.dk, 3: The chic site via Brit Morin 5: Pagingsupermom via Brit Morin

Lidt personligt

I min familie gør vi rimelig meget ud af fester og sammenkomster. Og jeg elskede det da jeg var lille! Festen der er planlagt og udført med omtanke står bare langt klarere i ens hukommelse. Det er som om at gæsterne er mere modtagelige når man har lagt lidt hjerte og sjæl i at planlægge og udføre noget som de får lov at deltage i.

Det bliver tydeligt nu jeg har deltaget i fester gennem 35 år. Min mand er ikke vokset op med store fester. I hans familie tager man ud og spise. Det er der slet ikke noget galt i og det er rigtig hyggeligt, det er bare ikke det jeg ønsker for min søn. Den dag han kommer og beder om en fødselsdag på en restaurant så skal han få det. Ligesom da jeg selv var barn og bad om en fødselsdags fest på Mcdonalds. Men indtil den dag hvor han selv siger fra, vil jeg give ham nogle vilde fester med masser af planlægning.. Og oprydning bagefter. Kom an konfetti!