faren ved ansigtsgenkendelse
DigitalMor

ØGET OVERVÅGNING OG ANSIGTSGENKENDELSE – HAR DET KONSEKVENSER FOR DIT BARN?

I jagten på at gøre Danmark mere sikker er vi begyndt at kigge mod overvågning og ansigtsgenkendelse. Et sikkert Danmark lyder fedt, men problemet er at vi generelt ikke ved hvordan overvågning kan bruges og hvilke konsekvenser det kan have på længere sigt.

Vi er i en periode hvor vi får mere og mere magt over hvordan vores informationer og vores børns billeder kan bruges. Og vi er blevet rigtig gode til at sige fra.

Men ansigtsgenkendelse vil resultere i en byttehandel. Vores privatliv for vores søgen efter sikkerhed. Med denne teknologi i gadebilledet vil vi blive sat 2 skridt tilbage. Og det er vores børn der kommer til at bøde for det vi tillader nu.

No opt-out option

Med overvågning vil en såkaldt ‘opt-out’ være umulig. Opt-out er det fravalg som man bør være i stand til at tage fx i behandlingen af ens oplysninger.

Det vil sige at der ikke eksisterer en mulighed for at frasige dig at dit barn bliver genkendt når i går tur. Når bedsteforældrene tager dit barn på legeplads. Når bedstevennens familie tager din guldklump ud.

Billedmateriale kan indeholde mange forskellige oplysninger. Om lokation og omgangskreds. Men også tendenser og følelser er ting som ofte er lette at læse ud fra et helt uskyldigt hverdagsbillede. Til tider kan politiske tilhørsforhold og indkøbsvaner også tydes.

Jeres mulighed for opt-out? At blive hjemme.

Ansigtsgenkendelse på godt og ondt

Folk giver normalt ikke tilladelse til at blive sporet. Og det er heller ikke rigtig til at vide, hvordan ansigtsgenkendelse bruges. Oveni er det nok de færreste der tænker længe over at de vil blive smidt i en database hvor det fremgår hvor de var, med hvem og hvad tid de var der.

Overvågning kan risikere at give bagslag for helt almindelige mennesker. Det bliver for uigennemskueligt hvornår vi bliver optaget og genkendt.

Endnu mere kritisk er, hvordan informationerne bliver behandlet. For med informationer der ryger ind i en database bliver konsekvenserne pludselig endnu mere uvisse. Databaser kan blive solgt eller hacket. Informationer kan endda blive brugt helt godtroende i sammenhænge der er uhensigtsmæssige. Som hvis data bliver sammenkørt.

For hvis nogen lover, at vores data ikke vil blive kørt sammen med de 500 billeder der allerede ligger af dig ude i cyberspace, lover de mere end de kan holde.

En mørk historik med ansigtsgenkendelse

Ok, så sikkerhed kan måske være værd at opgive sit privatliv for. Problemet er bare at der stilles store tvivl ved effekten af massiv overvågning og at brugen af ansigtsgenkendelses software endnu ikke har bevist sin berettigelse.

Derimod virker folk i overvågede samfund til at føle sig mere utrygge.

I Hong Kong har protestanter fundet kreative metoder til at undgå genkendelse som for nogle kan resultere i fængselsstraf. Er man mistænkt for noget kriminelt risikerer man at blive overvåget og fængslet. Billeder derfra vidner enten om en enorm mængde af mistænkte, en kollektiv sympati med de mistænkte eller en generel utilfredshed med overvågningen.

Når data bliver sammenkørt, kan vi alle kunne risikere at komme i klemme. Flere it professionelle mener ligefrem at det krænker den enkeltes ret til privatliv. Og der er noget om det! Derudover har håndtering og salg af data i andre former allerede vist sig at være så utransperent at vi bør sige fra før tingene er ude af vores hænder.

Hvad er der så farligt ved overvågning når man ikke gør noget galt?

Måske tænker du, at hvis du intet galt gør, har du intet har at frygte. Men forestil dig 500 billeder af en person. Og tænk så lige over de forskellige oplysninger man kan udlede fra billeder og hvor let det er at sammenstrikke en historik for denne person.

Det er noget som teknologien altså kan gøre meget lettere og mere præcist end mennesker. Men igen, hvad hvis man slet intet har at skjule?

I dag er vi er ikke de eneste der jævnligt føjer informationer til den hurtigt voksende bunke af informationer om vores børn. For de fleste vil deres data akkumulere med en fart der ikke er til at overskue.

Hvis vores børn skal bibeholde deres ret til at blive hvad og hvem de vil bør vi stille os selv spørgsmålet: har vi virkelig brug for overvågning i Danmark?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *