Børn & Teknologi

Når noget privat bliver delt på nettet. Her er planen for hvad du bør gøre:

Billederne og videoen i lavede sammen var noget meget privat. Det vidste du jo godt.. Det var derfor det var så sjovt! Men nu er det ikke sjovt mere for det er blevet delt. Dem du stolede på har brudt din tillid og delt det de havde af dig, på nettet, MMS måske flere steder. Du føler dig krænket, du er klar over at du nok har mistet nogle venner, at du vil blive drillet, du ved at der er en risiko for at din familie ser det. Du føler dig fysisk dårlig og du får mest lyst til at flygte fra det hele. Det skal bare gå væk. Men der er måske ikke meget som du kan gøre nu når det ligger på nettet, på folks telefoner og du ved ikke hvem og hvor mange..

Du tager højst sandsynligt fejl! Der ER noget at gøre og du må endelig ikke give op. Du må endelig ikke panikke, du skal nok få tid til at slikke dine sår, men lige nu skal du handle. Og som i nu mener jeg MED det samme. Tag en dyb indånding – du må endelig ikke slukke din telefon eller lukke din skærm ned. Det er nu du skal sørge for retfærdighed, og tro mig, du fortjener retfærdighed!

Shout out!

Jeg har allerede lavet en plan til dig: SHOUT OUT out kalder jeg den, for det er alt for nemt at tie og vente på den rullende lavine og det er lige præcis det du ikke bør gøre.

Screen shots!

Det er LIGE nu at du skal få alt samlet- lige når du finder ud af det! Hvis der er gjort noget ulovligt er et nok bare et spørgsmål om tid før dem der har krænket dig finder ud af det og prøvet at slette sine spor. Og så står du ikke så stærkt som hvis du selv kan bevise hvordan folk har krænket dit privatliv. Få billeder af alt!

Håndter det!

Puha væmmelig omgang, nu skal du nok lige trække vejret og samle dig, for nu er det at du skal forberede dig på det der står foran dig. Du må meget gerne samle lidt vrede- du skal minde dig selv om at det ikke er dig der har gjort noget galt (du har gjort hvad mange andre afprøver) det er dem der har delt det der gør noget forkert.. Og den indstilling har du brug for, for det er blevet tid til at samle dit bagland. Du skal gerne have nogen du kan stole på. Du skal ud med dit problem- du bør ikke stå alene- og forhåbelig er det dine forældre du kan gå til.

Organiser dig!

Nu skal du blive klar over dine mulighedder. De afhænger måske af karakteren på det der er blevet delt. Skal du kontakte skole, SFO måske politiet og advokater? Hvis der er blevet delt noget af en sexuel art eller noget med nøgenhed, så skal du i kontakt med politiet! Og også meget gerne kontakte en advokat! Når man er ung kan det svært at vide hvornår noget er af seksuel art, en god guideline er; hvis du er i tvivl, så er det nok. Hvis det handler om mobning, som også sker gennem en udlevering af noget privat- for at folk skal more sig, så bør du tage kontakt dertil hvor du kender “krænkeren” fra. Det kan være skole, SFO, rideskole. Jeg syntes du burde have en med i dette tilfælde, eventuelt en lærer, søster eller forælder som er blevet sat ind problemet. Kontakten skal gerne ske hurtigt, det er nemlig ikke sikkert du skal følge undervisning som normalt, eller måske er der en der skal bortvises. At du har beviser på de ting der er blevet delt er ret vigtigt. Og er du i tvivl om hvad din sag handler om så tal med en klog voksen.

Ud med det!

Nu kommer du det det punkt der kommer til at føles rigtig godt. Du skal nu sørge for at de ulovlige ting bliver fjernet- ud med det! Hvis det handler om nøgenhed eller noget sexuelt der er lagt på nettet, så skal du udfylde en “simpel” formular hos Google. Du skal vide at det er rigtig skidt for søgemaskiner eller sociale medier at have noget med mindreårige og det mindste nøgenhed liggende. Send dem en kort mail, de vil meget gerne have information om sådannogle sager. De ønsker ikke at have det liggende eller blive sat i forbindelse med det.

Hvis du synes dit tilfælde er lidt specielt og endnu ikke ved hvordan det skal defineres så kan du kigge forbi Red Barnet, måske har du hørt om deres kampagne: SletDet. Hvis du ikke har, bør du lige give siden et besøg- den er fantastisk og måske kan du få alt den hjælp du har brug for der. Du kan også kontakte datatilsynet når det som du ikke har givet samstygge til, er blevet lagt på sider som ikke er til at få kontakt til eller når de ikke vil høre på dig.

Tillykke du er nået rigtig langt!

Nu når du er nået så langt giver det hele giver måske lidt mening igen. Det er desværre ikke overstået men du kan trøste dig med at mange ikke kommer så langt som du er nu. Du kæmper for dig selv og du har sat noget igang som også vil hjælpe andre der kommer i din situation. Du har vist at du ikke er til at fucke med.

Overlevelse

Du har gjort rigtig meget nu og du har været rigtig sej at stå igennem det! Men, -du bliver stadig nød til at finde dig tilrette med det der er sket. Du har nok lært rigtig meget om mennesker, om dig selv. Men stadig har du et liv der skal leves. Du skal måske tilbage i skole, du skal kunne gå rundt i din by uden at skamme dig og du bør kunne befærde dig på internettet uden at blive meget ked af det. Du skal finde en måde at “overleve” på, måske skal du have en at tale tingene igennem med, tale ud med din omgangskreds eller søge nogle nye søde venner. Det er individuelt og op til dig, du har fremtiden for dine fødder.

Udvikling af sagen

En afgørelse eller afklaring vil ikke komme med det samme. Tingene vil ske hen ad vejen. Og det skal du være forberedt på. Feedback fra diverse vil komme i tide og utide. Det vil være godt for dig hvis du ikke lader tingene ligge fordi du ikke lige gider vende tilbage til det. Lad i stedet tingene få deres naturlige afslutning. Hvis en mail fra et socialt medie tikker ind, skolen eller politiet ringer så prøv at tage dig af det hurtigst muligt. Måske leverer de lige den besked der kan give sjælefred.

Ting tager tid

Du bør forberede dig på at ting kan dukke op ud af ingenting. Måske skal du lige “rejse” dig igen men med tiden vil det være godt hvis du overvejer hvordan du kan håndtere det hvis problemet vender tilbage på den ene eller anden måde. Hvad vil du gøre hvis billederne dukker op igen et andet sted på nettet? Eller hvis en person du møder for første gang, en dag ud i fremtiden, taler om sagen eller kender til den.

Du skal vide at det ikke behøver at være dig der er blevet krænket for at du skal gøre noget. Du kan altid bruge de nævnte værktøjer hvis du er vidne til at noget ulovligt foregår.

Facebook Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.