Børn & Teknologi

DETTE BØR DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NÅR DIT BARN KOMMER ONLINE

Hvornår end dit barn begynder at være online uden opsyn er der dig nogle ting som du bør skrive dig bag øret.

Foto: Pixabay via Pexels

Alle forældre oplever at deres barn kan nye ting, får nye privilegier og begynder at stå på egne ben, for første gang. Det kan være skræmmende for alle. Især for forældrene.

Er du en af dem der er skræmt over tanken om at dit barn skal til at begå sig på “ene hånd” i det digitale? Eller, er du cool med det, lykkelig ubevist om hvilket omfang, digitale farer har? Ligemeget hvilken side du tilhører kan du her få et overblik over det du skal holde øje med og det du kan tale med dit barn om. 

  1. Trivsel

    Vrede, indelukkethed, dårligt humør eller andet som er unormalt bør du holde godt øje med. For man kan sagtens mistrives på internettet. Og da barnets venner bruger nettet i stor stil kan det være hårdt ikke at kunne klare mosten. Tonen er hård og standarten er høj. Faktisk er den digitale version af mennesker ret urealistisk men det er svært at se for det unge menneske med høje krav til sig selv. Giv en kærlig håndsrækning; fortæl at du er der lige meget hvad, at intet er for tungt til dine skuldre. Sig til barnet at du ikke kender til alt til teknologi, men at du forstår at løse problemer og at du ved hvordan mennesker kan være.
    Forhåbeligt er dit barn bare preteen eller har en anden hormonel grund til det ændrede humør, men du kan kun finde ud af det ved at grave lidt.

  2. Selvskade findes også online

    Du er nok bevidst om de mange triste måder hvorpå mennesker kan tiltrække sig opmærksomhed eller håndtere vrede og selvhad på. Desværre har livet på nettet endnu nogle metoder. Digital selvskade spænder helt fra at bede om at blive ydmyget online til at få inspiration til måder at skade kroppen på. Problemet er at det ofte foregår i et lukket forum.
    Det foregår også ved at påtage sig en offer rolle eller at at ydmyge sig selv. Klassisk er det når der skrives sørgelige og udpenslende beskeder og det kan ofte være helt ubevidst. Mere overlagt opmærksomhedssøgende er det når man selv opretter en bunke profiler som man bruger til at rette ondsindede tekster mod ens rigtige profil. Det er ofte svært for familien at håndtere når de indser at det ikke er andre der har chikaneret ens barn som først antaget. At den vrede det har udløst har været uforskyldt. Heldigvis er dette mere sjældent, men den digitale selvskade som helhed er ikke.

  3. Sexting

    Sexting er at skrive beskeder med sexuelt indhold. Det kan føles som en uforpligtende leg- noget man ikke er klar til men alligevel kan stifte bekendskab med, under trykke forhold. Men det er ikke så uskyldigt som det virker. Så mange har prøvet at blive såret. De er blevet udstillet og gjort grin med eller truet. Det kan være at beskederne bliver gemt eller måske bliver delt. Og personer der ligger inde med de komprimerende beskeder kan bruge offerets frygt til at få sin vilje.
    Husk på, som forælder, at sexting ofte gøres i sjov. Og derfor er det vigtigt at tænke sig grundigt om. Når man er ung er det svært at vide hvor grænsen går og hvornår man virkelig kan stole på andre. Men man bør balancere godtroenhed med fornuft og kritisk tankegang.
    Tænker du at sexting ikke er relevant for dit barn? Udeluk det ikke. Det kan være en måde at prøve grænser af på. Også blandt det samme køn.

  4. Digital chikane

    Stalking, reel mobning, spamming, facerape, freezeout.. Mulighederne for at genere andre digitalt er mange.
    Digital chikane kan være meget invaderende. Der er nemlig ikke tidspunkter hvorpå barnet kan føle sig sikker. Det kan være om natten, til fødselsdag eller til begravelse. På alle tider af døgnet kan der tikke en aggressiv besked ind. Det er svært for børn at tale om. Ofte kan det være svært at forstå hvor seriøs sagen er og mobningen har det med at eskalere. Vær opmærksom på et barn der ikke vil have telefon længere, ikke vil gå på nettet eller spille, være social online oa. Eller et barn der altid har behov for at have telefonen slukket.

  5. Nettets indhold

    Der er så mange ubehagelige sager som det nysgerrige barn kan støve op på nettet. Sexuelt indhold, kriminelt osv. Nettet er et tag selv bord af informationer. Derfor kan det moderne barns nemesis være dets nysgerrighed. Barnets venner undersøger emner og voksne nægter at fortælle hvad ting betyder. Den store verden skal læres om og skal indtages.
    Men at få sine informationer fra nettet alene kan være rigtigt skidt. Barnet ser måske ikke det hele billede og måske støder det på ting som chokerer. Ting som kan give dårlig nattesøvn eller traumer. Det er dog noget af en opgave for forælderen at sikre sig mod et barn opdager nettets mørke side. Men vær ærlig om nettets alsidighed. Fortæl at man kan bruge nettet til gode ting men at der også findes virkelig ubehagelige ting derude. Vis dit barn at du gerne vil være der for ham/hende hvis han opdager noget der er uforståelig eller skræmende. Tal evt. om at der findes nogle ting kun for voksne og at nogle voksne har nogle syge tendenser.

  6. Cyberkriminalitet

    Når dit barn stifter bekendskab med nettet kan han/hun risikere at løbe ind i en masse scams. Børn kan være så uspolerede, læs: naive. Og selvom de har lært om emnet i skolen kan den virkelige verden ikke altid forberedes på. Mind dem om at deres informationer har værdi. Det samme har deres samtykke. Man bør altid sige nej til at starte med. Man kan ændre mening. Hvis et tilbud skal accepteres straks er der noget lusket ved det. Dem der scammer vil gerne have dig til at handle øjeblikkeligt. Før du når at tænke dig om. Desuden er trusler og manipulerende adfærd ofte en del af scams.
    Lad dig ikke påvirke. Træk vejret, tænk dig om og tal med en fornuftig voksen om det før du gør det mindste, bør vores råd til børnene lyde.

  7. Lovens rammer

    De regler der er på nettet er heldigvis ikke så omfattende. Trusler og hacking skal man selvfølgelig holde sig fra. Det relatere let til den virkelige verden hvor trusler og indbrud også er ulovligt. Derudover er der de personlige grænser som man skal acceptere. Dine og mine data. Man må ikke bruge andres informationer, eller misbruge dem. Uploade billeder af andre uden accept. Eller dele personlige oplysninger. Man må selvfølgelig heller ikke bruge andres identitet. Det er vigtigt at forstå at selvom man sidder bag en skærm er man ikke skjult. Regler for digitale vil dog blive mere og mere omfattende med tiden.

  8. Din families rammer

    Omdiskuteret emne, men ikke desdo mere er det noget som husfreden kan afhænge af. Faste rammer omkring brugen af teknologi er noget som virkelig virker. Starter i barnets brug af teknologi op uden rammer, kan der blive brokken hver gang du siger at det er pausetid. Børn har brug for faste rammer, det gør det forudsigeligt hvordan deres spillerum er. De kan altid løsnes som barnet lærer mere. Jeg foreslår at der både er fri for teknologi på barneværelset, åbenhed omkring hvad der foregår online og faste tider hvor der ikke bruges teknologi. De to første er til for dit barns sikkerhed. Fordi hvis barnet oplever noget ubehageligt er det alt for let at skjule hvis det foregår i et lukket rum. Desuden vil du, hvis du kræver abenhed fra starten, med større sandsynlighed undgå at falde i den fælde at kigge i dit barns telefon. Der er selvfølgelig tider hvor det har reddet et barn at forældrene undersøgte barnets mobil i hemmelighed men hvis i har aftalt at ting skal på bordet, sikrer i jer bedre mod den situation. At dit barn har teknologi-frie tidspunkter er mest til for din egen fornufts skyld.

Som du kan se er der nok at tage hånd om. Men når du har været disse 8 trin igennem og talt med dit barn om dem du finder passende, har du været med til at give dit barn en grundlæggende digital dannelse og forberedt dig selv på en masse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *