Når den digitale privatsfære bliver overskredet
Digital chikane

DIGITAL MOBNING

Når man bliver mobbet digitalt er det noget som kan nå frem til en hele døgnet rundt. Digital mobning også kaldet cybermobning er helt ligesom “ordinær” mobning. Digital mobning kan nemelig tager din private sfære og gør den til et utrygt sted. 

  

Hvorfor digital mobning er anderledes

Hvis du mener at digital mobning er det samme som ordinær mobning, så overvej lige disse to følgende scenarier: 

  • Du får stjålet din pung mens du går på gaden
  • Du får stjålet din pung fra din jakke mens den hænger i din gang

Mange oplever en dyb krænkelse når de bliver berøvede i deres eget hjem, en usikkerhed. De kan føle at deres førhen trygge hjem, måske ikke er så sikkert et sted mere. Hvorimod dem der bliver berøvet ude kan søge hjem i sikkerhed, for dem kan det være det sted hvor de blev berøvet giver dem en ubehagelig følelse, måske er det flere steder men de kan ihvertfald søge freden hjemme.

Ude godt hjemme bedst?

Og hvordan hænger det så sammen med mobning og digital mobning? Jo, når du bliver mobbet, lad os sige på skolen, så går du hjem. Du går fysisk væk fra problemet og du vender tilbage til problemet når du går i skole igen. Når du bliver mobbet digitalt, så rykker problemet med ind i dit hjem. Problemet ligger i din lomme eller taske. Med mindre du er fri for computer i hjemmet og ikke har din egen smart-phone, så vil den digitale mobning være lige der hvor du ellers har dit fri-rum. Der hvor du burde kunne samle dine kræfter, være i fred og lukke døren – have dit privatliv..

Den digitale mobning kan faktisk, af offeret, skjules for omverdenen. Og når der ikke er nogle der nødvendigvis er vidne til mobningen kan det også virke sværre at få fortalt det. Modsat, hvis du har set folks forskellige reaktioner, på den onde handling som mobning er, så ved du til dels hvad du kan forvente. 

Det er for let at cybermobbe

At mobbe digitalt er alt for nemt at “komme til at gøre” . Det er så nemt at sidde bag sin skærm og være modig. Ikke engang generthed behøver at være en stopklods for for den der mobber en anden. Den digitale mobning adskiller sig også ved at det kan være vennerne der mobber. I al “hemmelighed”. Når man ikke står over for en person er det nemt at sige det, som man ellers ville tøve med. Vi har sikkert alle hørt om nogen (også kendte personer) som har overskredet grænserne, i den digitale verden. Det er blevet super nemt at nå ud til folk, eller at kontakte dem man ikke lige støder på fysisk. Og det er langt nemmere at taste noget ondt og trykke send end det er at sige noget ondt direkte til en person. Måske er det så let at flere bliver tilbøjelige til at prøve.. Desværre siger erfaring at dem der er blevet mobbet har en tilbøjelighed til selv at mobbe. 

Hvor går grænsen mellem trolling og cybermobning? Jeg er ikke sikker, mon børnene er? Jeg ved at det for de unge kan være lidt af en “sport” at trolle. Men når det samtidigt også er svært at sætte grænser (og kende dem) er det så ikke en kombination som kan skabe alt for mange uheldige situationer.?

Skal vi tale med vores børn om det?

Det bringer mig til spørgsmålet: Er det normalt at tale med sit barn om det digitale? Er det en del af hverdag? Og hvordan med teknologi og etik – er det noget der er let eller svært at tale om? 

Jeg er igang med en serie af indlæg som kan relateres til mobning. En af mine næste indlæg vil handle om hvordan man kan opfordre sit barn til at tænke empatisk. Med særligt fokus på barnet som vokser op i en digital tid. Det bør nemlig ikke være svært at tale med sit barn om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *