FORÆLDRE SOM DIGITALE FORBILLEDER

Det her indlæg har været i tankerne i en periode. Problemet er at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal formulere mig. Jeg kommer hurtigt til at lyde som en med løftet pegefinger og den side af mig selv arbejder jeg meget med. Sandheden er at det er sådan jeg driver mig selv og selv når langt. Men det er ikke en god måde at henvende sig til andre på. Især ikke når man gerne vil høres og have lov at hjælpe folk. Derfor arbejder jeg virkelig meget på at skrive på en pæn måde, at være ydmyg og tale i øjenhøjde. Og selvom jeg er en rimelig ydmyg person så brænder det bare ikke igennem når jeg kommunikerer om noget jeg brænder for.

Foto rawpixel via Pexels

Jeg springer ud i det…

Det handler jo om os forældre. At vi er forbilleder for vores børn. Og det har gode sider og mindre gode sider. En af de mindre gode sider er at vores dårlige vaner smitter af på, eller påvirker børnene. Når det er vi bruger teknologien, som vi selvfølgelig, forhåbentligt har helt styr på bliver vi også digitale forbilleder.

Hvorfor det er vigtigt at være gode forbilleder..

Men barnet kender ikke de farer som vi kender til, de ved ikke hvornår de skal holde øje med et overdrevet brug, de kender ikke alle de variabler som gør at vi reagerer som vi gør via teknologi. Og er der er så områder hvor vi får vist vores børn noget som vi egentligt ikke vil. Hvor vi får lært dem noget som ikke er gavnligt. Er der nogle områder hvor vi fortæller børnene at de ikke skal gøre sådan og sådan men så rent faktisk selv går og gør det?

Telefon kan idag så mange ting at vi er blevet i stand til at få ordnet det praktiske og få stillet vores behov for underholdning gennem den. Og ofte kan det godt tage lidt om sig med det der mobil-brug..

Det jeg mener er..

Er vi tilstede i øjeblikket? Og lader vi andre være til stede i øjeblikket? Ja, tænker vi måske. Ringer eller skriver du til dit barn når hun er optaget af noget vigtigt? Denne artikel viser nogle ret forstyrrende SMS som børn har modtaget fra deres forældre i skoletiden. Og i min søns institution har de sat et skilt op i indgangen hvor forældrene bliver bedt om at slukke deres telefon.

Hvad med vores spillevaner, måske spiller du ikke computer, Playstation eller X-box, men spiller du så Candycrush? Og hvis du gør, kan du finde på at bede dit barn om at vente 2 sekunder hvis han henvender sig til dig?

Jeg bliver selv ret irriteret når jeg siger at der er mad klar og beder min familie om at komme til bordet og de så lader mig vente fordi noget lige skal færdiggøres.

Så er der det med at dele billeder af andre. Vores børn har en enorm stor magt i kraft af de kameraer de har i deres telefoner og mange ting kan idag dokumenteres med billeder og ikke kun med “sladder”. Hvis vi fortæller vores børn at de skal respektere andres privatliv og lærer dem ikke at dele ting uden folks accept, så er det måske modvisende hvis vi selv gør det. Vi kan forsvare det med at det KUN er vores egne børn og det er søde billeder, men det ændrer ikke på det faktum at det ofte gøres uden accept. Måske bliver dit barn endda såret når du deler noget som du finder charmerende. Det er ikke altid lige charmerende set med børne øjne.

Jeg ser på Facebook hvordan forældre tager billeder af deres barn, som en del af en større børneflok. Eksempelvis et billed fra barnets sidste dag i vuggestue hvor det er omringet af alle de andre vuggestue børn. Nogle gange bliver forældrene ikke spurgt om lov og da slet ikke børnene.. Heldigvis er jeg ikke bevidst om at det er sket for min søn!.. Endnu..

Pointe??

Vores børn er så påvirkelige. De opfanger ting hos os voksne som vi måske ikke engang selv er bevidste om. Og gentager dem. Og vi får altså svært ved at lære børn ikke at dele hvilke som helst billeder af andre, når de ser os voksne gøre det. Jeg selv er ikke slet ikke hellig på de overstående punkter og selvom jeg er bevidst om det så er det stadig rigtigt svært at være det gode digitale forbillede. Men jeg arbejder på det. Og min søn har altså ikke hans hidsighed fra fremmede.. Med de ord vil jeg lige dele denne:

Reklame: Call me Via Youtube

Min pointe er at hvis vi forventer god opførsel af børnene så må vi også selv vise børnene det samme. Og så kan vi måske bruge vores smartphones når børnene er ude af huset eller selv er optaget.