Den bekymrede forælder kan føle sig magtløs over for Fortnites indvirkning på deres børn. Men er du unødigt bekymret eller bør du sætte ind over for dit barn? Selvom vi forældre nogen gange kan blive bekymret, når de andre forældre er det, eller hvis der er noget vi ikke forstår, bør vi måske være mere rolige… Spilleverdenen kan være totalt urealistisk, det er ofte den slags verden der er i spil. Men det behøver (for alle) ikke være et problem. Men når familiens hverdag føles forstyrret. Når barnets behov for at game bliver en presserende nødvendighed som stresser andre i familien. Eller hvis barnet bliver vred på andre hvis de kommer i vejen for gaming. Ja så skal der lidt mere end en snak og en samtale til..

Hvornår er Fortnite okay?

Spilleverdenen er ofte urealistisk og det er nu bare sådan det er i spil. Men det er ikke et problem i sig selv. Det er den slags man kan tale om med barnet. Fx fremstilling af figurene/personerne og voldsaspektet. For barnet bør jo selvfølgelig have forståelse for det uvirkelige (eller de bør kunne se at deres hverdag ikke reflekterer det de ser i Fortnite). Og vi forældre bør de fleste gange også acceptere denne fascination af det unaturlige. Også det sociale aspekt i Gaming er helt reelt. Samværet online er vigtigt og det kan muligt skade barnets tilknytning til fællesskabet hvis han/hun bliver holdt helt væk fra spillet. Og selvom det kan virke mærkeligt at barnet har kvalitetstid med vennerne og at Gaming er et meget vigtigt aspekt for at pleje venskaber i dag, er den altså god nok.

Når Fortnite er et problem

Hvis barnet virker som om det er et spørgsmål om liv eller død er det klart at man som forældre må stritte lidt imod. Og man kan da også med god samvittighed sige fra eller sætte hælen i når det viser sig at ens barn reagerer med vredes udbrud. Det kan være at denne opførsel bunder i mangel på bedre, at barnet ikke har en bedre måde at formulere sig på. Men det vil stadig være et problem. For ligesom at barnet har behov for at lære hvad der normal opførsel online med venner, har han/hun også behov for at kunne begå sig med andre som er offline. Og at råbe af folk der henvender sig til en, når man gamer, kan have negative sociale konsekvenser. For mange er det jo ikke en acceptabel opførsel. Børn har gavn af at kunne begå sig i den virtuelle verden og den ikke virtuelle. At lade sit barn udmærke sig i den ene kun, vil gøre ham/hende en bjørnetjeneste.

Men hvordan skal man hjælpe sit barn når det føles som om at Fortnite har taget overhånd? Her under kommer to simple løsninger. De to løsninger virker rigtig godt i samspil. Det er faktisk optimalt. Men de kan sagtens bruges individuelt.

Psst: løsning 2, kan faktisk være den mest optimale løsning hvis en skal stå alene. For her bliver barnet bedre klædt på til at overkomme de udfordringer det digitale kan medbringe. Som fx problemer med at flygte ind i den virtuelle verden og afhængighed. Løsning 2 fokuserer nemlig på at styrke det ikke virtuelle liv.

1. Klare grænser

Når barnet skal respektere den virkelige verden er det vigtigt at opsætte nogle rammer for brug af det digitale i familien. Hvordan de skal lyde er der mange muligheder for. Er det No gaming, en time før madtid? Lektier og huslige pligter før spil? Et tidsrum hvor der er teknologi fri og fokus på kvalitet familietid?

Mulighederne er mange men det er i sidste ende jer der ved og bestemmer hvad der passer ind i jeres hverdag.

2. Styrk barnets ikke-virtuelle sociale kompetencer

Sociale kompetencer er jeg ikke så glad for at kalde det i denne her sammenhæng. For barnet kan faktisk have nogle rigtig gode sociale kompetencer bare i et andet “forum”. Online kultur har nemlig også mange sociale normer og uskrevne regler. IRL kontakt kunne man måske godt kalde det. Face to face kan godt fortolkes som den samtale man har over Skype. Det er nok det at udelukke det digitale element fra samtale der rammer mest plet.

Men hvordan kan man øve de gammeldags sociale kompetencer?

Fokuser på at øge barnets empati gennem samtaler i har. Desuden vil barnet der oplever at “møde” ansigtsudtryk i en mindre grad, mangle øvelse i at tyde dem. En meget god varsel på at du bør øve dette med barnet, er at han/hun har mindre øjenkontakt end normalt. Tal også gerne ofte om kropssprog og dets vigtighed.

Bryd isen

Vil du gøre snakken lettere så vis interesse for barnets spille verden. Du behøver hverken tale rigtig med eller give meninger.. Sådan cirka. Vi kommer ofte til kort når barnet fortæller om de tekniske dele af spillet. Men hvis du bare virker oprigtigt interesseret og lytter, vil du få nogle pluspoint og samtidig vise dit barn at du gerne vil dem og deres interesser.

Og så kan vi altså sagtens holde os fra at spørge om alt den gaming slang og andet og derved undgå at blive til grin og ligne nogle noobs i deres øjne 😉