Familieliv

HVORDAN SKAL BARNET SOVE?

Da jeg blev mor var jeg totalt uforberedt på den kamp det var at få min nyfødte til at sove. Det var virkelig udfordrende og jeg var virkelig træt. Men det kræver altså lidt energi at få en baby til at sove derfor er det super vigtigt at finde en metode der passer forældrene. Selvom bedsteforældre og venner har noget klogt at sige om den sag, så føl lige efter. For når det skal gøres flere gange dagligt er det vigtigst at det passer jeres temperament og vaner.

Foto: Wayne Evans via Pexels

Nogle forældre har behov for at komme ud og gå. Andre har flere børn så babys søvn skal ske efter manges behov og derfor er fleksibilitet nødvendigt. Måske er mor og far ueninge om hvor barnet skal ligges, og i det tilfælde er begge dele også den fedeste løsning. Fx mor triller ture og far får baby til at sove derhjemme. At barnet kan falde i søvn alle steder er nu også det optimale men det er ikke altid lige muligt, ligesom det ikke var det for min familie.

Hvad passer ind hos Jer?

Hvor nogle gladeligt går lange ture med deres sovende barn har andre behov for at barnet sover i hjemmet. En tredje familie har måske brug for at barnet både kan sove både ude og inde. Men for at barnet kommer ind i en passende vane fra start er det rimeligt vigtigt at have afklaret. Hvis det ændres undervejs kan det nemlig blive svært for barnet at sove under de nye rammer og det vil gå ud over hele famillien. Det er slet ikke umuligt at ændre, det sparer jer bare for unødig masen når den rigtige strategi bruges fra start. Er det ikke klart hvilken vej der skal tages er det måske bedst at variere. Når man starter ud med den model hvor barnet lærer at sove “overalt” kan man sagtens gå mere over til en af tingene hvis det ene er for hårdt. Det vil ikke virke nyt for barnet og tryghed og rutine er vigtige elementer når barnet skal falde i søvn.

Hjemme bedst.. Eller omvendt

Hjemme hos os har det været mest vigtigt at sønnen kunne sove i vores lejlighed. Vi bor på 2 sal og havde ikke lyst til at bakse hans lift ned af trappen, desuden er han født om sommeren i københavn og vi havde bedre mulighed for at lave det køligt og roligt i vores eget hjem. Derfor har vi prioriteret at han skulle lære at falde i søvn hjemme hovedsageligt. Det var ikke ens betydende med at han ikke kunne falde i søvn i en barnevogn. Og han faldt også gerne i søvn i autostol på køreture, men han sov ikke længe. Den lange gode lur, den fik han hjemme.