Løsningen til den manglende vuggestueplads
Familieliv

MANGLER DU VUGGESTUEPLADS ?

Mangler du også en vuggestueplads til dit barn? Hvad gør man lige ved det?! I københavn og omegn er det pt. et stort problem for mange forældre at de ikke får tilbudt en institutionsplads i tide. Mens andre finder ud af at løsningen med vuggestue og børnehave ikke kan give nok tryghed. Men hvilke muligheder har man som forælder egentligt når den ordinære pasningsløsning ikke er det rette?

Foto: Markus Spiske temporausch.com via Pexels

Alternativer til vuggestuen

Jeg har skrevet om det at mangle en vuggestueplads til sit barn før, men det var fra en langt mere personlig vinkel. Jeg oplever at mange forældre for tiden mangler pasning til deres lille barn. Derfor skal endnu et indlæg op, men denne gang et, hvor der er lagt mere vægt andre muligheder for pasning. For der er andre løsninger man kan overveje når man er tvunget til at finde et alternativ til vuggestuen. Dem får i nogle af her. Og selvfølgelig skal I da have fordele og ulemper med til den vigtige beslutning.

Digitalmor.podia.com/abc-poster
   
1. Nogle Kommuner tilbyder tilskud til forældre der vil passe barnet hjemme. (København tilbyder desværre ikke ordningen længere).

Fordele:

  • Du kan vente på den rette institutionsplads i endnu en periode
  • Du har mulighed for at nyde dit barn på enehånd endnu et år. Det er meget tale om at de danske børn er alt for meget i institution 
  • Når barnet bliver omkring de 3 år, skifter fokuset fra de voksne til andre børn og mange forældre kommer til at savne tiden hvor de var centrum for barnets opmærksomhed. Her får du mulighed for lidt mere tid med dit lille barn

Ulemper:

  • Du kan kun få udbetalt ydelsen i et år
  • Du vil højst sandsynligt gå meget ned i indkomst
  • Ikke alle kommuner tilbyder dette 
  • Dit barn kan blive rigtig “træt” af mor og far så det er nødvendigt at søge ud. Legestuer, legepladser og andre muligheder kan være løsningen
2. Med hjælp fra pladsanvisningen kan man nogle gange få tilbudt en vuggestueplads længere væk end ønsket. Det kan også være at der er en udflytterbørnehave som har pladser til de større børn. Hos pladsanvisningen i København har de en opslagstavle som der ofte hænger pasnings tilbud på.

Fordele:

  • Du kan måske få en vuggestueplads med det samme hvis det er muligt for din familie at være meget fleksibel
  • Hvis dit barn er ved at blive træt af “kun” mor og far og altid keder sig kan det give barnet den nødvendige stimulans

Ulemper:

  • Du kan risikere at skulle aflevere og hente dit barn langt væk fra bopæl og arbejde, en jeg kender bor i København NV og fik en vuggestueplads i Taarnby. Det resulterer selvfølgelig i at barnet er længere tid i institutionen
  • Det stiller krav til transport, familietid og barnets robusthed
    Indkørings perioden kan blive noget besværlig 
3. Privat dagplejer er en ordning hvor en forælder passer sit eget og et andet barn, ofte i eget hjem. Det er ofte muligt at finde en i eget nabolag.

Fordele:

  • Mindre sygdom da der ikke er et væld af børn der smitter hindanden
  • Du kan også selv blive privat dagplejer. Ordningen kan deles så at to forældre-par der studerer eller arbejder deltid kan deles om pasningen. Har du tvillinger eller to mindre børn kan du også passe dem under denne ordning. Spørg gerne ind til det økonomiske og krav for godkendelse
  • Med et barn i denne ordning skal du ikke bekymre dig om normeringer. Der er to børn, dit og den anden families barn
  • Du kan også få hel eller delvis friplads til denne ordning

Ulemper:

  • Hvis dagplejeren flytter vil ordningen ophøre rimelig brat og du skal finde en ny løsning
  • Du skal selv finde en Privat dagplejer (Københavns kommune har en opslagstavle til formålet – tjek at du får valgt fanen: privat dagpleje). Der er månedlige opsyn med den private dagplejer men at finde den “rigtige person” er op til forælderen
4. Kommunal dagpleje, er den ordinære dagpleje som vi alle sammen kender den.

Fordele:

  • Mindre sygdom da der ikke er et væld af børn der smitter hindanden
  • Den kommunale dagplejer har ofte god erfaring i faget og kontakt til andre dagplejere som de tager ud med

Ulemper:

  • Pladserne er få og ofte ikke noget som der er mulighed for ved akut behov (i de større byer). Spørg ind til muligheden hos pladsanvisningen
  • Du kan ikke beholde barnets plads på venteliste til vuggestue hvis du tager en plads i kommunal dagpleje
5. Privat børnepasning er en løsning hvor en person passer børn i eget hjem, du kan finde en på kommunens hjemmeside (linket er for Københavns kommune).

Fordele:

  • Du får tilskud den private børnepassers løn. Tilskuddet er i sådan en størrelse at udgiften ca. vil svare til en institutionsplads. Man kan dog ikke søge friplads til denne ordning
  • Du kan selv blive privat børnepasser. Man skal ikke godkendes af andre end forældrene til de børn man passer. Tilgengæld skal man selv stå for alt den økonomiske planlægning, fastsætning af løn, opkrævning og indberettelse til skat osv.
  • En af besteforældrene eller andet familiemedlem for den sags skyld kan blive privat børnepasser
  • Du kan betale mindre hvis du har behov for færre timers pasning

Ulemper:

  • Den private børnepasser bestemmer selv hvor mange børn den kan passe. Men hvis dette er en bekymring kan det afklares ved en samtale med børnepasseren før man skriver kontrakt
6. Ring til pladsanvisningen ofte.. Måske kan de oplyse om andre ny opståede muligheder. Jeg fik dette råd fra en i mødre gruppen, hun havde haft succes med at ringe til pladsanvisningen ugentligt. Hvorvidt der reelt er muligheder i denne metode kan jeg ikke personligt bekræfte. Men man kan jo blive desperat..

Fordele:

  • Dem der fortæller om at have succes med dette har oplevet resultater relativt hurtigt

Ulemper:

  • Hvis for mange “kimer pladsanvisningen ned” kan det have en negativ effekt

   

Info: Jeg er på ingen måder ekspert på dette område, jeg er bare en mor som har været alle mulighederne igennem og derfor har tilegnet mig en del viden om dem. (Jeg har dog arbejdet som privat dagplejer og forskellen på den private dagplejer og privat børnepasning ved jeg rigtig meget om).

Råd til jer byboere med nyfødte: lyt ikke til råd med begrundelsen; anciennitet. Få Jeres baby skrevet op hurtigst muligt – det kan altid justeres ved de 4 måneder hvis I fortryder jeres valg! Det er en lille investering som kan redde Jer for en del frustration og søgen, senere hen. 

Hvad med Jer?

Kender du til andre løsninger, så lad mig endelig høre så jeg kan føje dem til listen 🙂 Det samme med fordele, ulemper og personlige erfaringer, lad os dele viden med de forældre der endnu ikke har fundet pasning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *